Uheld og mange steder også nære uheld skal meldes til sikkerhedsorganisationen. Denne rapporterer ved uheld videre til arbejdsskadesstyrelsen m.fl. Det er vigtigt at melde alle også mindre uheld, som ikke umiddelbart giver længere sygeleje eller sygdom, idet muligheden for senere at vise, at man lider under følgerne af en arbejdsskade, er små, hvis den oprindelige tildragelse ikke er anmeldt. Den daglige sikkerhedsleder vil normalt være behjælpelig med udfyldelse af skemaer, forretningsgang mm. Efter hver tildragelse eller næsten uheld vil sikkerhedsorganisationen analysere uheldet og om muligt tage forholdsregler for at undgå gentagelser. Det er hensigtsmæssigt, at der findes et passende antal medarbejdere uddannet i førstehjælp såvel som brandslukning i risikoområder. Er virksomheden i besiddelse af hjertestartere bør der også være uddannelse i anvendelsen af den.

Arbejde med cancerfremkaldende stoffer og materialer skal registreres og gemmes til vedkommende forlader arbejdsmarkedet dog mindst 30 år. Virksomheden skal altså have et registreringssystem som sikre dette lange tidsrum.

APV. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen navnlig med henblik på at sikre en skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nærmere planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen, og at sikre, at resultatet heraf gøres synlig. Udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen kan ske i elektronisk form. Dette skal gennemføres mindst hver tredje år en APV (Arbejdspladsvurdering), og sikkerhedsorganisationen laver ud fra de der oplyste problemer en handlingsplan, som skal afbøde disse problemer. En række problemer knytter sig til Ergonomi dvs. bevægelsesmønster og arbejdsstillinger, der kan ergonomer ofte anvise veje til at undgå eller afhjælpe problemerne. Er der tale om problemer ved det psykiske arbejdsmiljø, vil sagen ofte gå videre til samarbejdsudvalget eller delvist skulle løses af disse, især hvis det drejer sig om forholdet til en mellemleder eller leder. Heri skal også indtænkes forholdsregler omkring mopning og seks chikane, så sådanne problemer konstateres og behandles. Bemærk at de medlemmer af samarbejdsudvalget, som skal deltage, skal have grundkursus i arbejdsmiljø.

Arbejdsbetingede lidelser er lidelser, man har pådraget sig på sit arbejde f.eks. overfølsomhed, slidgigt (en følge af f.eks. ensidigt gentagende arbejde, EGA) mm. Enhver læge eller tandlæge har pligt til at anmelde en sådan lidelse, hvis han konstaterer den. Den ansatte bestemmer selv om arbejdsgiveren skal underrettes, men ender sagen i en erstatningssag, kan det ikke undgås.

Graviditet og amning. Flere faktorer kan udgøre en risiko for barnet under graviditet eller amning. Der kan være tale om fysiske påvirkninger som støj, stød/slag, tunge løft, diverse former for stråling, ekstrem kulde og varme, eller om biologiske påvirkninger fx, at barnet bliver udsat for diverse vira (skoldkopper, røde hunde, leverbetændelse m.m.). En kemisk påvirkning kan også udgøre en risiko. Visse kemiske stoffer kan enten overføres via moderkagen og give fosterskader, eller de kan overføres til barnet via modermælken. Eksempler på kemiske stoffer er organiske opløsningsmidler, narkosegasser, kviksølv.

Tidspunkter for fosterskader. Fosterets organer, nervesystem m.m. dannes i løbet af de første 12 graviditetsuger, og risikoen for skader forvoldt af kemiske stoffer eller stråling er derfor størst i denne periode. Med hensyn til kulde/varme, tunge løft m.m. vil risikoen for skader være mindst i starten og stige efterhånden som graviditeten skrider frem. For biologiske agenser gælder, at nogle (f.eks. skoldkoppevirus og røde hunde) kun skader fosteret i den første halvdel af graviditeten, mens andre (f.eks. cytomegalovirus, CMV) vil kunne skade fosteret gennem hele graviditeten.

Foranstaltninger og forholdsregler. Når en arbejdsgiver bliver bekendt med, at en ansat er gravid, skal arbejdsgiveren sørge for, at der foretages en arbejdspladsvurdering, som specifikt tager stilling til, om der ved den gravides arbejde er faktorer, der kan udgøre en risiko. Såfremt dette er tilfældet, skal den gravide beskyttes mod de pågældende risici. Dette kan enten ske ved øgede sikkerhedsforanstaltninger omkring arbejdet eller ved overflyttelse til andet arbejde. Det kan desuden være nødvendigt at indføre hvilepauser ved fysisk krævende arbejde. Såfremt det ikke er muligt at imødekomme de risici, der er identificeret, kan en sygemelding i den resterende del af graviditeten være nødvendig.

Der gælder særlige forhold omkring ammendes arbejdsmiljø. Graviditet og amning bør indgå i udarbejdelsen af APV