Biologiske forhold

Emnet omfatter forskning i: biologi, biofysik, biokemi, arbejde med gener, lægevidenskab, sygdomsfremkaldende organismer, forskning omkring dyr eller hvor dyr anvendes, altså et bredt biologisk område. Ved biologiske agenser forstås bakterier, virus, svampe, cellekulturer og endoparasitter hos mennesker. Enhver der arbejder med biologiske agenser, skal beskyttes mod skadelige påvirkninger. Dette kan ikke dækkes i alle aspekter i denne korte form. Hvis der ønskes flere oplysninger, kan de søges i de fælles overordnede links nedenfor. Der er desuden den overordnede etiske betragtning, at dyr normalt ikke bør lide i forbindelse med forskning.

Hovedbestanddelene i overvejelserne er hensigtsmæssige indrettede rum, hvor der så let som muligt kan gennemføres grundig rengøring, rum med sluser som kan isoleres, grundig dekontaminering af såvel personer, dyr som genstande der flyttes rundt. Desuden passende indrettede dyrestalde med sluser og holderedskaber til dyr under behandling.

Hvis der er risiko for dannelse af aerosoler, skal arbejdet foregå i stinkskab eller LAF-bænk (se også mikrobiologiske sikkerhedskabinetter ). En sterilbænk må kun benyttes til stoffer og organismer, der ikke på nogen måde kan udgøre en sundhedsmæssig risiko, da den ikke yder personbeskyttelse, men udelukkende beskytter produktet. Afhængig af agensernes farlighed, kan handsker være nødvendige ved risiko for hudkontakt. Handsker er ligeledes altid en god idé, såfremt man har sår eller rifter på hænderne.

De biologiske agensers inddeles i 4 risikogrupper

Gruppe 1-agenser er biologiske agenser, som ikke forårsager infektionssygdom hos mennesker.
Gruppe 2-agenser kan forårsage infektionssygdom hos mennesker, men der findes sædvanligvis effektiv forebyggelse eller behandling.
Gruppe 3-agenser kan forårsage alvorlig infektionssygdom hos mennesker, der kan være risiko for spredning til samfundet, men der findes effektiv forebyggelse eller behandling.
Gruppe 4-agenser kan forårsage alvorlig infektionssygdom hos mennesker, der kan være risiko for spredning til samfundet, og der findes ingen forebyggelse eller helbredelse.

Senest 30 dage inden arbejdet med et biologisk agens i gruppe 2, 3 eller 4 påbegyndes, skal der indgives anmeldelse herom til arbejdstilsynet. Ved arbejde med biologiske agenser i disse risikogrupper stilles der krav til laboratorierne, som inddeles i tre klasser svarende til risikogrupperne. Der stilles desuden krav til rengøring, ventilation, affaldshåndtering m.m. Kravene skærpes i takt med, at klasserne stiger.

GMO-laboratorier. Arbejde med genmodificerede mikroorganismer er en variant af arbejdet med biologiske agenser. De krav, der gælder ved arbejde med biologiske agenser skal være opfyld. Derudover stilles en række ekstra krav til arbejdet med de genmodificerede organismer. For genmodificerede organismer gælder, at de ved udslip til det omgivende miljø kan forårsage uforudsete virkninger. Ved arbejdet med genmodificerede planter og dyr kan der være en risiko for den ansatte, men ellers er det især det omgivende miljø, der skal beskyttes mod påvirkninger. De ansatte beskyttes mod påvirkninger som beskrevet i bekendtgørelsen om genteknologi.

For at beskytte ansatte og omgivelserne, stilles der en række krav til de rum, hvori der arbejdes med genmodificeret materiale, mikroorganismer eller planter, og de skal forinden arbejdet påbegyndes, klassificeres af Arbejdstilsynet.

Arbejde med genmodificerede organismer kræver altså to ting, inden arbejdet kan påbegyndes:

Projektet skal anmeldes til og godkendes af Arbejdstilsynet og arbejdet foregå i et laboratorium, der er klassificeret til formålet.

Anmeldelsen af et projekt foregår på en særlig blanket, der kan bestilles på Arbejdstilsynets hjemmeside, og som er tilgængelig elektronisk. Her skal den projektansvarlige lave en udførlig beskrivelse af de involverede organismer samt udarbejde en risikovurdering af projektet.

Hvis der arbejdes med gensplejsede planter eller dyr, foretages anmeldelse af projekt og ansøgning om klassifikation af laboratorium, dyrestald eller væksthus ligeledes til Arbejdstilsynet, som efter behov vil inddrage Skov- og Naturstyrelsen.

Klassificeringen af et laboratorium til arbejde med genmodificerede organismer foretages af Arbejdstilsynet. Der er fire mulige klasser, hvor klasse 1 er den "mildeste". Den, der er ansvarlig for forsøget, skal foretage en vurdering af de involverede organismer og af forsøgets udførelse, og deraf fastlægge hvilken laboratorieklasse, der er nødvendig. Ansøgningen om klassifikation sendes til Arbejdstilsynet, som efterfølgende (efter aftale) aflægger besøg i det pågældende laboratorium. Når et laboratorium er klassificeret, kan det benyttes til alt arbejde af den pågældende klasse.

Alt arbejde, der udføres i et klassificeret laboratorium, skal følge retningslinjerne svarende til den pågældende klasse, uanset om der arbejdes med genmodificerede organismer eller ej. Afhængig af, hvilken klasse laboratoriet skal klassificeres til, er der en række krav, der skal være opfyldt. Generelt stilles krav til rengøringsvenlighed, rengøringsprocedurer, udformning af eventuelle ventilationsanlæg, transport ind og ud af laboratoriet m.m. Kravene stiger med stigende laboratorieklasse.

Affald med biologiske agenser med smittefarlige, biologiske agenser, som ikke indeholder farlige kemikalier kan enten autoklaveres (20 min. ved 121 grader Celsius) og bortskaffes som andet affald, eller det kan opsamles i gule sække mærket "Klinisk risikoaffald", som derefter sendes til forbrænding. Ved bortskaffelse af smittefarligt affald forurenet med farlige kemikalier må det overvejes, om det er muligt at fjerne smitterisikoen ved autoklavering eller ved tilsætning af desinfektionsmiddel. Autoklavering bør kun vælges, hvis de tilstedeværende kemikalier ikke kan afgive sundhedsskadelige dampe eller i øvrigt reagere ved opvarmning. Ved tilsætning af desinfektionsmiddel skal det sikres, at der ikke kan ske uhensigtsmæssige reaktioner med de tilstedeværende kemikalier.