Kemiske stoffer og materialer
Grænseværdier
Kemikaliebrugsanvisninger
Eksplosivstoffer
Generelt forbud mod arbejde med eksplosiver
Foranstaltninger og forholdsregler ved opbevaring
Etiketter
Brandfarlige væsker
Kemiske, reproduktionsskadende stoffer
Deklaration og affald
Kemiske stoffer og materialer er omgivet med et stort antal bestemmelser, fordi de kan de fleste være skadelige i form af ætsninger, allergi, giftige mm. Desuden kan bl.a. tungmetaller give betydelige varige skader i naturen, hvis de ender ukontrolleret der. Stofferne kan bevirke væsentlige uheld i form af eksplosioner, brande mm. Endeligt kan de ved indtagelse bevirke død og en lang række organsvigt bl.a. kræft.
Grænseværdier. Der er fastsat en række grænseværdier i lokaler, hvor der arbejdes med kemiske stoffer og materialer, som fremgår af sikkerhedsdatablade (Kemikaliebrugsanvisninger) for de pågældende stoffer. Til beregning af grænseværdier grænseværdien (GV) er den maximale gennemsnitskoncentration en medarbejder må udsættes for i løbet af en 8 timers arbejdsdag - angives i ppm og/eller mg/m3. Selvom gennemsnitskoncentrationen ikke overskrider GV, må koncentrationen på intet tidspunkt overskride 2xGV. Hvis der optræder flere forskellige sundhedsfarlige stoffer på samme tid, lægges de enkelte doser sammen, inden vurderingen foretages. Følgende formel anvendes til beregning af den samlede påvirkning: C1/GV1 + C2/GV2 +…….+ Cn/GVn, hvor C angiver luftkoncentrationen for det givne stof og GV den tilhørende grænseværdi. En brøksum på 1 svarer til GV for den samlede påvirkning.
Kemikaliebrugsanvisninger. For at kunne arbejde sikkert med kemiske stoffer og materialer skal man have kemikaliebrugsanvisninger, på de stoffer man arbejder med. Brugsanvisningerne skal være til rådighed ved arbejdsstedet, sker det elektronisk skal det sikres at de er til rådighed også selv om net og servere er nede, i modsat fald må anvendelse af stofferne udskydes. Når man bestiller nye stoffer, skal man kræve af leverandøren, at han medsender en sådan brugsanvisning (og det bør man gøre for alle stoffer, man ikke anvender som rutine) Hvis han er indenfor EU området skal leverandøren levere brugsanvisningen, men også udenfor kan man ofte få den leveret. Det kan være en fordel at købe igennem en EU leverandør, så man skal have brugsanvisningen, hvis man ønsker den. Før man anvender sådanne stoffer skal der desuden laves en arbejdspladsbrugsanvisning, som angiver hvordan stoffet skal anvendes i den pågældende proces og det pågældende sted f.eks. temperatur, maksimale mængder, personlige beskyttelsesmidler, procesventilation osv. For en række stoffer herunder f.eks. de der fremgår af listen over kræftrisikable materialer gælder, at man skal søge at finde substitutioner for disse stoffer. Desuden skal endvidere registreres, at man arbejder med dem, og oplysningerne skal gemmes på sikker måde i mindst 30 år. Visse stoffer kræver tilladelse fra arbejdstilsynets direktør, før de må anvendes. Alle stoffer og materialer der er i laboratorierne skal være registreret i form af stofart (éntydig kemisk identifikation), mængde, placering (lokale, skab, hylde, kartotek, database) osv. En række stoffer skal opbevares i aflåset skab og/eller i ventileret skab.
Eksplosivstoffer. Arbejdes der med eksplosive stoffer skal der tages en række særlige forholdsregler, ligesom stoffer med flammepunkt under 30 garder (f.eks. normal alkohol) normalt giver anledning til ATEX overvejelser og udfyldelse af de tilsvarende skemaer, idet fordampningen kan danne eksplosiv atmosfære. Stærkt eksplosive" og "eksplosive" stoffer kan uden tilførsel af ilt reagere voldsomt varmeudviklende med hurtig gasudvikling. Der er krav om udarbejdelse af en ATEX-APV (eksplosionssikringsdokument), inden der udføres arbejde, hvor der kan opstå risiko for eksplosiv atmosfære.
I ATEX-APV’en skal der foretages kortlægning og vurdering af de risici, der er forbundet med arbejdet.
Blandt de stærkt eksplosive stoffer kan nævnes picrinsyre og især dets tungmetalsalte, og blandt de eksplosive stoffer kan nævnes organiske peroxider. Alle stoffer der er omfattet af ADR klasse 1, og/eller er klassificeret eksplosiv(E) med risikosætning R2 eller R3, regnes for eksplosivstoffer.
Generelt forbud mod arbejde med eksplosiver. Det er forbudt at opbevare, anvende og erhverve eksplosivstoffer, uden tilladelse fra politimesteren. Det er forbudt at fremstille eksplosivstoffer (dog kan mindre mængder fremstilles i forbindelse med konkrete forsøg på universiteter og højere læreanstalter uden tilladelse – eksplosivstoffet skal efterfølgende destrueres), uden tilladelse fra justitsministeren. Tilladelse søges via det lokale politi og gives normalt på institut/afdelingsniveau – og ikke til enkeltpersoner.
Foranstaltninger og forholdsregler ved opbevaring
For opbevaring af til og med 5 kg eksplosivstof gælder følgende:
- Der skal benyttes en boks eller et skab, der er godkendt til opbevaring af eksplosivstof.
Boksen/skabet skal indlåses eller boltes fast.
Eksplosivstofholdige genstande, der skal anvendes som tændmidler, skal holdes adskilt fra andre eksplosivstoffer. Ved opbevaring i samme boks eller skab skal adskillelsen bestå af minimum 100 mm. luft samt et samt en minimum 10 mm. træplade.
Boksen/skabet skal holdes aflåst.
Der må ikke forefindes brandfarlige væsker, f-gas eller andet brandfarligt i samme rum som eksplosivstof. På boks/skabsdør skal placeres et skilt, der angiver, at tobaksrygning og brug af åben ild er forbudt, når boksen er åben.
Opbevaring må ikke finde sted i opholdsrum.
Inden- og udendørs opbevaring skal finde sted i en afstand af mindst 5 m fra naboskel og vejmidte Opbevares over 5 kg, gælder yderligere regler – se Justitsministeriets bekendtgørelse Nr. 601 af 30/6/94
En række almindeligt brugte stoffer som f.eks. epoxyklæbere kræver specielt kursus, hvis de skal bruges selv i meget begrænset udstrækning (svarende til forbrug af en mindre tube pr. år).
Etiketter. Alle flasker skal have en korrekt etiket som éntydigt identificerer stoffet, og den skal indeholde en række advarsler om stoffets mulige skadevirkninger (pictogrammer, R- og- S sætninger). Det er hensigtsmæssigt at afmærke indkøbte stoffer, og hvor gammelt det er (det kan have betydning ved stoffer som omdannes med tiden). Dette gælder naturligvis specielt peroxiddannere. Her kan desuden lys, opbevaringstemperatur, luftadgang mm. have stor betydning.
Ved brug af giftige eller eksplosionsfarlige gasformige stoffer vil der ofte være krav om en passende gasalarm i lokalet.
Brandfarlige væsker har et flammepunkt på under 100 grader. Stofferne inddeles efter deres flammepunkter (se eventuelt brugsanvisningen).
Klasse I: flammepunkt under 21 grader
Klasse II: flammepunkt 21 - 55 grader
Klasse III: flammepunkt 55 - 100 grader
I forbindelse med opbevaring af brandfarlige væsker i laboratorier er der krav om "klasse 1-beklædning" af vægge og lofter. Der må oplagres indtil 50 oplagsenheder i et laboratorium, som er adskilt fra andre rum med mindst BD-60 bygningsdele og 34 mm trædør, men generelt tilrådes det, at mængden af brandfarlige væsker i laboratoriet begrænses. Det kan eventuelt være nødvendigt med særlige kemikalieskabe til brandfarlige væsker.
I oplagsenhed svarer til:
1 liter Klasse I væske (fx Acetone, Benzin, Ether)
5 liter Klasse II væske (fx Eddikesyre, Terpentin, Petroleum) eller
50 liter Klasse III væske (fx fyringsolie, gasolie, dieselolie)
Et oplags størrelse beregnes som summen af alle.
Kemiske, reproduktionsskadende stoffer. På laboratorier forekommer et stort antal kemiske stoffer, der hver især anvendes i relativt små mængder. Som udgangspunkt må man regne med, at samtlige de stoffer, der anses for at være reproduktionsskadende, kan forekomme.
En reproduktionsskade er en forringelse af mænds og kvinders evne til at få sunde børn. Reproduktionsskader omfatter dels skader på kønsceller (æg og sædceller) og den hormonale regulering, dels skader på fosteret og det nyfødte barn (via amning). De skader, der opstår, vil være afhængige af på hvilket tidspunkt i udviklingen påvirkningen sker. Reproduktionsskader kan komme fra kemiske påvirkninger, fra ergonomiske påvirkninger og fra biologiske påvirkninger. Her ses udelukkende på kemiske påvirkninger.
De reproduktionsskadende stoffer findes især inden for fem hovedgrupper:
Organiske opløsningsmidler
Metaller og metalforbindelser
Bekæmpelsesmidler
Kræftfremkaldende stoffer
Radioaktive stoffer
Anvendes stoffer fra en af disse grupper, må det derfor undersøges, om der er tale om et af de stoffer, der anses for at være reproduktionsskadende. Dette fremgår af de tilknyttede R-sætninger fra det medfølgende sikkerhedsblad (kemikaliebrugsanvisning).
Deklaration af affald. Det er meget vigtigt for det videre arbejde med kemikalieaffaldet, at det er deklareret og mærket korrekt. Det betyder, at deklarationsnummer (entydigt – som CPR-numre), og at betegnelse for affaldsgruppe skrives tydeligt med vandfast pen på emballagens top og side, og at UN-nummeret skrives på siden. Deklarationen skal være udfyldt korrekt. Anvendes brugt emballage, skal alle gamle etiketter være fjernet. Beholderen forsynes med risikosedler, der svarer til affaldet. Risikosedler kan rekvireres på modtagestationerne. Husk, at affald der indeholder kræftfremkaldende stoffer, skal mærkes med en særlig gul mærkat. Se nærmere hos kommunekemi.
I løbet af en kortere årrække vil der komme nye pictogrammer og et nyt nummereringssystem for Kemiske stoffer og materialer (se GHS): Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals (GHS) in Community Legislation
Senest revideret den 26. oktober 2011