Ledelsen for en enhed er ansvarlig for sundhed og sikkerhed i virksomheden herunder overholdelse af love, bekendtgørelser, påbud mm. Ledelsen kan have udpeget personer som: kemikalieansvarlige, ansvarlige for radioaktive stoffer osv. herunder sikkerhedsorganisationen, som foretager de praktiske handlinger på ledelsens vegne. Enheden har en ansvarlig leder.

Beredskab. Der skal findes en beredskabsplanen skal mindst indeholde følgende oplysninger:
Navn og stilling på de personer, som har ansvar/pligter til at handle ved større uheld
Beskrivelse og placering af sikkerhedsudstyret
Forholdsregler ved spild i større omfang
Forholdsregler ved alarmering
Evakueringsplan med angivelse af samlingssted
Førstehjælpsinstruktion

Sikkerhedsorganisationen skal inddrages ved udarbejdelsen af en uheldsinstruks, og det skal dokumenteres, at den har været inddraget. Planen skal ajourføres, når der foretages ændringer i laboratoriet, som har væsentlig indflydelse på risikoen ved større uheld. Dog mindst hvert 5. år.
Alle medarbejdere skal gøre sig bekendt med beredskabsplanen. En række medarbejdere bør være uddannet i deltagelse.
Sikkerhedsorganisationen. Der skal oprettes en sikkerhedsorganisation, hvis virksomheden har over 10 medarbejdere, ved virksomheder med skiftende arbejdssteder, hvis der er over 5 medarbejdere. Der skal laves arbejdspladsvurderinger. Dette skal gøres hver tredje år i samarbejde imellem ledelsen og medarbejderne. Hvis forholdene ændres, eller hvis der er behov, kan der laves APV oftere. APV-en skal ende i en handlingsplan, som viser de tiltag, som skal forbedre de forhold, som er bragt frem i APV-en. Medlemmerne af sikkerhedsorganisationen (som oftest er brugerne/læserne af APV) skal have det grundlæggende sikkerhedskursus. Sygefravær skal inddrages i overvejelserne, dvs. sikkerhedsorganisationen skal have information om sygefravær indenfor de forskellige områder og medarbejdertyper.

Rengøring i laboratorier foretages som oftest af rengøringspersonale, der ikke har noget kendskab til det arbejde, der foregår i laboratoriet. Det er derfor laboratoriepersonalets ansvar at sikre, at rengøringspersonalet ikke unødigt kan komme kontakt med kemikalier, radioaktive isotoper, biologiske agenser, brugte kanyler, m.v. Det kræver, dels at laboratoriet er hensigtsmæssigt indrettet, dels at laboratoriepersonalet holder god orden og en korrekt afmærkning med sikkerhedsskilte. Det kan være nødvendigt, at der er laboratoriepersonale tilstede under rengøringen. Institutledelsen har ansvaret for, at rengøringspersonalet bliver informeret om eventuelle særlige risici ved arbejdet. 
I laboratorier godkendt til genteknologisk- og isotoparbejde og i laboratorier, hvor der arbejdes med biologiske agenser, stilles der særlige krav til, at inventar, gulve m.v. er rengøringsvenligt. Arbejdstilsynet stiller krav om skriftlige instrukser, men anbefaler dette. Statens Institut for Strålehygiejne stiller krav om, at der udarbejdes skriftlige instrukser i rum der anvendes til ioniserende stråling for at sikre en god rengøringsstandard og for at sikre, at rengøringspersonalet ikke udsættes for sundhedsskadelige påvirkninger.
Det er ikke tilladt at spise, drikke eller ryge i laboratorier og kemikalierum. Fødevarer opbevares ikke i laboratoriet eller i samme køle/fryseskab, som prøver og kemikalier opbevares i.

Arbejdsgiveren. Arbejdstilsynets tiltalepraksis betyder, at der normalt gøres ansvar gældende overfor arbejdsgiveren, og loven præciserer, at "bestemmelserne om arbejdsgiverens pligter også gælder for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden" (§23). Universiteter og højere læreanstalter vil et objektivt arbejdsgiveransvar antageligt kunne tillægges undervisningsministeriet eller institutionen eventuelt rektor og dekaner, disse og muligvis andre ledelsespersoner vil kunne pålægges et subjektivt arbejdsgiveransvar.

Udover Arbejdsgiverens almindelige pligter efter arbejdsmiljøloven er der pålagt særlige pligter i de mange bekendtgørelser udstedt med hjemmel i loven, f.eks.:
Oprettelse af sikkerhedsorganisation
Udarbejdelse af Arbejdspladsvurdering
Arbejdsgiveren har også en lang række andre pligter, som fremgår af anden lovgivning, men som har stor betydning for arbejdsmiljøforholdende:
Udpegning af ansvarlig leder for arbejde med radioaktive isotoper
Udarbejde undervisningsmiljøvurdering
Tegne arbejdsskadeforsikring

Arbejdslederen. Arbejdsmiljøloven definerer i § 24 en arbejdsleder som den, "hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller dele heraf". 
Rektor, administrationschef, institutledere, bevillingshavere m.fl. vil - afhængig af den konkrete situation - kunne anses som arbejdsledere. 
Placering af et subjektivt ansvar som arbejdsleder vil være en realistisk sanktionsmulighed, hvis klare påbud eller sikkerhedsforskrifter overtrædes. Ledelsen har et særligt ansvar for at påse, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder at sikre, at der findes et system, som hurtigt kan opfange og stoppe mopning og seksuel chikane.